#VerdenskvinderiDanmark forsætter med at præsentere kvindelige kandidater på vores side. Vi opfordrer ikke til at stemme på det ene eller det andet parti. Vi står uden for partipolitik, og foreningen respekterer medlemmernes og vores venners ret til at have deres egne standpunkter. Vi opfordrer blot til at stemme på en kvinde blandt kandidaterne for det parti, hvis program I støtter og bakker op omkring.
Laura Rosenvinge er etnisk dansk og altså ikke minoritet. Men hun er ung, og hun stiller op for første gang. Hun har også brug for vores hjælp til november.
Apropos: Vi har ikke fundet kvindelige kandidater med etnisk minoritetsbaggrund hos Socialdemokratiet i København
Det er Lauras præsentation:
Laura Rosenvinge er etnisk dansk og altså ikke minoritet. Men hun er ung, og hun stiller op for første gang. Hun har også brug for vores hjælp til november.
Apropos: Vi har ikke fundet kvindelige kandidater med etnisk minoritetsbaggrund hos Socialdemokratiet i København
Det er Lauras præsentation:
"Jeg er opvokset i Husum. Jeg gik på en af Københavns mest udsatte skoler. Jeg har været frivillig lektiehjælper i Tingbjerg. Jeg har set børn vokse op i fattigdom med forældre, der aldrig har lært at skrive og regne – forældre, der aldrig har været på arbejdsmarkedet – forældre, som var alkoholikere og stofmisbrugere. Jeg har set, hvordan den sociale arv kan have så godt fast i børn og unge, at alverdens socialrådgivere, pædagoger, lærere og frivillige ildsjæle ikke formår at vriste dem fri.
De børn og unge bliver tabt på gulvet. De står uden for fællesskabet. Og det gjorde ondt på mig, at være vidne til det.
Derfor blev jeg socialdemokrat. Fordi vi insisterer på aldrig at give op på mennesker. Vi bliver ved med at række dem en hjælpende hånd og give dem en ny chance. Vi bliver ved, til ingen børn og unges fremtid afgøres af deres forældres baggrund.
I folkeskolen var jeg Laura fra haveforeningen. Men jeg var altså venner med Ida henne fra blokken, Ahmad fra gadelandet og Keren fra parcelhuskvarteret. Venskaber blev dannet, og ingen blev vurderet på deres forældres baggrund, men på hvem de var. Det er dét, der har gjort København til en af verdens bedste byer. Bankdirektøren bor side om side med kontanthjælpsmodtageren – at deres børn følges ad på livets vej igennem vuggetuer, børnehaver og folkeskoler.
Desværre er vi ikke altid helt gode til at få alle med ind i fællesskabet. Jeg har ofte set unge rødder stå på Husum Torv en sen natteaften – uden noget at lave, uden noget sted at gå hen. Tiden går med småkriminelle drengestreger. Men med årene udvikler det sig ofte i den forkerte retning. Det betyder, at alt for mange mennesker i området føler sig utrygge.
Derfor skal vi have de unge væk fra gaden og ind i ungdomsklubberne. Men jeg tror også på, at vejen til dette går igennem mødrene. Mødre, der skal have støtte og information, så de kan hjælpe deres børn.
Jeg tror på, Københavns fremtid afhænger af de unge. Derfor er det vigtigt, at vi har en by, hvor der er plads til alle unge. Ikke blot når vi vokser op, men også når vi skal flytte hjemmefra.
Dine forældres pengepung må aldrig afgøre, om du kan få en bolig i København.
Derfor skal vi bygge flere billige almene boliger, så der er plads til alle i København.
Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg er klar til kamp for alt det, der betyder noget for københavnerne: Blandede bydele, stærke fællesskaber og en tryg hverdag."
De børn og unge bliver tabt på gulvet. De står uden for fællesskabet. Og det gjorde ondt på mig, at være vidne til det.
Derfor blev jeg socialdemokrat. Fordi vi insisterer på aldrig at give op på mennesker. Vi bliver ved med at række dem en hjælpende hånd og give dem en ny chance. Vi bliver ved, til ingen børn og unges fremtid afgøres af deres forældres baggrund.
I folkeskolen var jeg Laura fra haveforeningen. Men jeg var altså venner med Ida henne fra blokken, Ahmad fra gadelandet og Keren fra parcelhuskvarteret. Venskaber blev dannet, og ingen blev vurderet på deres forældres baggrund, men på hvem de var. Det er dét, der har gjort København til en af verdens bedste byer. Bankdirektøren bor side om side med kontanthjælpsmodtageren – at deres børn følges ad på livets vej igennem vuggetuer, børnehaver og folkeskoler.
Desværre er vi ikke altid helt gode til at få alle med ind i fællesskabet. Jeg har ofte set unge rødder stå på Husum Torv en sen natteaften – uden noget at lave, uden noget sted at gå hen. Tiden går med småkriminelle drengestreger. Men med årene udvikler det sig ofte i den forkerte retning. Det betyder, at alt for mange mennesker i området føler sig utrygge.
Derfor skal vi have de unge væk fra gaden og ind i ungdomsklubberne. Men jeg tror også på, at vejen til dette går igennem mødrene. Mødre, der skal have støtte og information, så de kan hjælpe deres børn.
Jeg tror på, Københavns fremtid afhænger af de unge. Derfor er det vigtigt, at vi har en by, hvor der er plads til alle unge. Ikke blot når vi vokser op, men også når vi skal flytte hjemmefra.
Dine forældres pengepung må aldrig afgøre, om du kan få en bolig i København.
Derfor skal vi bygge flere billige almene boliger, så der er plads til alle i København.
Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg er klar til kamp for alt det, der betyder noget for københavnerne: Blandede bydele, stærke fællesskaber og en tryg hverdag."
Немає коментарів:
Дописати коментар