суботу, 2 вересня 2017 р.

#Sendflerekvinderind : Nilofer Abbasi ( Alternativet i Rødovre)

#VerdenskvinderiDanmark er i gang med at præsentere kvindelige kandidater med etnisk minoritetsbaggrund på vores side. Vi opfordrer ikke til at stemme på det ene eller det andet parti. Vi står uden for partipolitik og foreningen respekterer medlemmernes og vores venners ret til at have deres egne standpunkter. Vi opfordrer blot til at stemme på en kvinde blandt kandidaterne for det parti, hvis program I støtter og bakker op omkring.
Nilofer Abbasi: 25 år, bor i Islev, Rødovre, samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse
"I 1999 blev min familie og jeg genforenet i Danmark, efter flugten fra borgerkrigen i Afghanistan.
Med en tom rygsæk i Københavns Lufthavn, blev vi mødt med omsorg, trykhed og åbenhed. Det Danmark jeg mødte gav mig og familie en chance i livet. Helt konkrat betød det, at jeg som minoritetskvinde fik frihed til at uddanne mig og udleve mine drømme uafhængig af mine forældres pengepung og socioøkonomiske baggrund. Min mor derimod, alene mor til seks, greb muligheden for at selvstændiggøre sig, trods væsentlighederne med sproget, kulturforståelsen og trang økonomi. Med opvækst i en konservative fundamentalistiske samfund, med ingen rettigheder til kvinder og piger, forstod min mor vigtigheden af at gribe muligheden i Danmark. Det første par år var bestemt ikke nemt for min mor. Det krævede sin kvinde og en stærk vilje, til at skabe bedre vilkår for os børn, så vi ikke følte os mindre værd i folkeskolen.
For min mor var det ikke kun vigtigt, at skabe bedre rammer i tilværelsen. Det var endnu vigtigere at være et godt eksempel på, hvad det vil sige at være en ansvarsfuldperson der turde at investere i sine børns og børnebørns fremtiden. Min mors viljestyrke og barske fortid, lærte mig vigtigheden af at tage ansvar - ansvar for mig selv, ansvar for vores medmennesker, ansvar for vores klode og ansvar for fremtiden.
I Danmark lærte jeg, at arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen var blandt nogle af de bevægelser, som tog fælles ansvar for at skabe bedre vilkår og muligheder for de fremtidige generationer. Muligheder, som vi i dag nyder godt af. Forandringerne kom af stærke fællesskaber som havde mod til at skabe forandring. Det er dét Danmark jeg vil kampe for. Et Danmark, hvor vi i fælleskab har mod til skabe et 100% bæredygtigt samfund, hvor vi passer langt bedre på hinanden, fællesskabet og vores natur.
Privat; Til dagligt studere jeg på Roskilde Universitet, hvor jeg ved siden af arbejder på et bosted for autister og udviklingshæmmede personer. Derudover sidder jeg i Dansk flygtningehjælps Advisory Board og rådgiver om udviklingsprojekter.
Mærkesager.
En mere grøn og bæredygtig kommune.
Styrket sundhed og tryghed for alle.
Øget borgerinddragelse og mangfoldighed".

Немає коментарів:

Дописати коментар